Du vælger det retræte, du gerne vil med på, i oversigten her >> Nederst på siden klikker du på “Køb billet” og udfylder formularen med dine oplysninger og betaling.
Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelse på mail. Et par uger før retræten sender vi dig praktisk info, pakkeliste og anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig – både i kroppen og i hverdagen.
Ved tilmelding betaler du et depositum på 1.000 kr., som ikke refunderes. Resten af beløbet bliver trukket automatisk cirka en måned før retræten – medmindre vi har aftalt noget andet. Har du brug for en anden betalingsløsning, så skriv til os. Vi finder som regel en vej.
Når du ankommer til stedet, betaler du separat for kost og logi.
Så længe det resterende beløb ikke er trukket, kan du melde fra – men depositummet refunderer vi ikke.
Er hele beløbet betalt, er din tilmelding bindende. Du kan ikke få pengene retur, men du må gerne give din plads videre til en anden, hvis vi laver en aftale om det. Hvis du vil flytte til en anden retrætedato, er det som regel muligt, hvis vi ikke har trukket det fulde beløb endnu – eller hvis vi finder en anden til din plads.
Vi arbejder med små hold og bruger lang tid på forberedelser, så vi har brug for klare rammer omkring afbud.
Skulle vi selv blive nødt til at aflyse, får du selvfølgelig alt tilbage.
Et retræte hos os er en levende proces – ikke et kursus med moduler. Du bliver inviteret ind i et sanseligt og trygt rum med kropslige øvelser, fælles refleksion og ceremonielt arbejde.
Vi arbejder traumeinformeret og respekterer nervesystemets tempo. Der er plads til både stilhed og bevægelse, latter og sorg.
Nogle retræter varer fire dage, andre syv. Der er to eller tre ceremonier, afhængig af hvilket du vælger. Du kan læse mere under de enkelte beskrivelser.
Når du tilmelder dig, beder vi dig udfylde et helbredsskema, hvor du også angiver, om du tager medicin eller kosttilskud. Det er vigtigt, at du udfylder det ærligt, så vi kan tage bedst muligt hånd om dig.
Nogle præparater – som antidepressiv eller antipsykotisk medicin – kan være uforenelige med psykoterapeutisk arbejde. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du ikke kan deltage. Vi kan ofte finde en måde, hvor du stadig er en del af retræten, bare med en anden rolle.
Mange oplever dyb indsigt bare ved at være til stede.
Det afhænger. Vi arbejder ikke med nogen, der er i en aktiv psykotisk tilstand – både af hensyn til dig og resten af gruppen.
Har du en diagnose og er i tvivl, så skriv lidt om din situation. Vi tager en ærlig snak og finder ud af, om det giver mening for dig at deltage.
Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelsesmail. Nogle uger før retræten sender vi en mail med alt det praktiske: hvad du skal have med, og hvordan du bedst forbereder dig.
Under retræten bliver du mødt af et erfarent team. Du bliver guidet med respekt og nærvær, og der er både plads til det svære og det lette.
Efterfølgende tilbyder vi fælles online samtaler – vi kalder det Virtuel Integration – hvor du kan vende dine oplevelser. Du kan også booke en individuel samtale eller bruge vores netværk af anbefalede terapeuter, hvis du har brug for mere støtte.
“Det vigtige starter ofte, når du er kommet hjem.”
Du behøver ikke have prøvet det før. Du skal bare være villig til at være ærlig og åben overfor det, der kommer.
Retræterne er ikke egnet, hvis du er leder efter en hurtig løsning. Men hvis du længes efter at møde dig selv på et dybere plan – så er du velkommen.
Er du i tvivl, så skriv. Vi hjælper gerne.
Vi sørger for både mad og overnatning (medmindre andet står i beskrivelsen).
Maden er primært økologisk og vegetarisk – lavet med tanke på at støtte kroppen i den proces, du er i. Der er tre måltider om dagen, plus te, vand og frugt.
På Lykkebo kan du sove i telt eller fælles sovesal. På CEMaH er der hytter, sovesal eller eget telt.
Har du særlige behov, så skriv til os – vi vil gerne hjælpe.
Ja. Du kan få en gratis og uforpligtende afklarende samtale på op til 15 minutter. Her kan du stille spørgsmål og mærke efter.
Skriv til os her >>, så finder vi et tidspunkt.
Telefon: Synne: +45 2426 3040 eller Bjarne: +45 2125 7001
Mail: [email protected]
Vi svarer som regel inden for én hverdag. Telefonerne er åbne hverdage kl. 10–16. Du kan også sende en sms – så ringer vi tilbage.
Bemærk: Vi tager sjældent telefonerne under retræterne, og svartiden vil derfor være længere eller først, når vi er ledige igen.