
Fall retreat 13-19 oktober 2025, CEMaH
13. oktober kl. 16:30 - 19. oktober kl. 14:00
6.000,00kr.Efterårets ugeretræte – en dyb rejse hjem til dig selv
7 dage med fordybelse, fællesskab og indre forvandling
Der sker noget særligt, når vi er sammen i en hel uge. Tiden får lov at åbne os. Maskerne falder. Vi begynder at heppe på hinanden – først forsigtigt, så mere og mere højlydt. Stemningen bliver blødere. Grinet dybere. Tilliden stærkere.
Denne retræte er en hel uge i plantemedicinens, fællesskabets og fordybelsens tegn. Her får du lov at læne dig ind i et rum, hvor du ikke skal præstere eller fikse noget – men blot være med det, der er.
Programmet er skabt til at støtte dig i at møde det, der udfordrer dig, og hjælpe dig med at finde ny klarhed og kontakt med det, der er sandt i dig. Gennem ugen arbejder vi med:
– Mind2Body-workshop til at åbne systemet og lande i kroppen
– Tre shamanistiske te-ceremonier – hvoraf den tredje bærer musikkens levende medicin
– Svedehytteceremoni – en hel dag dedikeret til renselse og genfødsel
– Trommerejse, naturfordybelse og medicinske dampbade
– Gruppeterapeutiske delinger og fælles processer hver dag
– Integration og støtte til at bære dine indsigter hjem
Selvom vi arbejder med et struktureret program, er ceremonierne altid åbne rum. Uanset hvad du kommer med – en sorg, en kraft, et spørgsmål, en stilhed – så er der plads til det. Ceremonierne tilpasser sig dig, ikke omvendt.
Du bliver næret hele vejen – både menneskeligt og sanseligt:
– Vegetarisk og økologisk mad – og mulighed for vegansk valg
– Grydebrød efter ceremonierne – elsket, varmende og hjemmebagt
– Et dedikeret guidehold, som holder rummet nænsomt og professionelt
– Tid til både stilhed og hygge, brændeovn og snakke under stjernerne
Retræten foregår på CEMaH – omgivet af natur, søer, skov og den særlige atmosfære, der opstår, når mennesker samles i tillid og dyb proces.
Tidligere deltagere har udtalt:
“Ugeretræten var en uendelig velsignelse, hvor jeg mødte mit store ubehag og velsignede alle tidligere udgaver af mig selv samt dem, som har såret mig mest. Igennem ceremonier og workshops fik jeg givet plads til følelsen af fred og frihed, og min indre verden er forandret. Nye blinde vinkler er belyst og jeg går igennem min hverdag med velsignelse og mod til at føle, som jeg føler. Jeg skal ikke noget — jeg er nok som jeg er. Blessed be.”
“Der findes ikke bedre retrætested end dette. Du opnår ikke bedre healing og terapi, end med Healing Rejser. Du kommer – meget stærkt, positivt – forandret ud på den anden side.”
Facilitatorer: Synne Justesen og Bjarne Roursgaard
Bemærk: Ved ankomst opkræves et separat beløb for retrætestedet. Beløbet fremgår tydeligt med rødt ved billetkøb herunder.