
ARKETYPERNES BAL – nytår på CEMaH
Et døgn i det levende teater, hvor vi træder ind som dét i os, der sjældent får lov til at komme ud og lege.
Hver gæst vælger én arketype at tage med til bal.
Det kan være Kongen, Skjalden, Krigeren, Skyggen, Den Hellige Luder, Heksen, Tricksteren, Barnet, Profeten, Den Blinde Seer, eller noget helt andet. Kun du kan mærke hvad der kalder i dig på at få plads.
Der er ingen regler for udklædning. Du skal blot kunne mærke, hvem i dig du leger med.
Smukt eller grimt. Overdådigt eller enkelt. Forførende, dæmonisk, sårbart.
Det vigtigste er ikke kostumet, men tilstedeværelsen. Lad din arketype udtrykke sig igennem din adfærd på aftenen.
Balet begynder, når mørket falder, og når klokken slår tolv, fejrer vi overgangen mellem år, mellem masker, mellem jeg’er.

Praktisk:
Vi begynder 31/12 kl. 17.
Vil du være med til at pynte op, er du velkommen tidligere.
Vi slutter dagen efter, når vi har ryddet op.
Medbring en ret til fællesbuffeten og det, du ønsker at drikke.
Og husk: medbring intet, der ikke kan købes i et dansk supermarked eller gro i en plastikspand.
Billetter:
Du skal have billet for at deltage. Pris: 50 kr.
Billetter refunderes ikke, men skriv til os, hvis du alligevel ikke skal bruge din så en anden kan få glæde af den.
Der er 55 pladser og når der er udsolgt, så har vi nået maks kapacitet.
Billetsalget lukker 30/12 kl. 12.
Løbende information:
Du finder løbende nyeste information om festen via denne Facebook begivenhed.
Kærlig hilsen
Bjarne & Synne
