Synne er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har mange års erfaring fra psykiatrien med terapi og omsorg. Synne har frasagt sig sin autorisation for at hellige sig arbejdet med planterne.
Synne har gennemført kurset “Advanced Curandero Initiation Course” i Perus regnskov og er i fortsat træning i shipibo traditionen under sin maestro.
Synne har derudover taget et hav af andre uddannelser og kurser inden for healing, selvudvikling og psykiatri, da hun er drevet dybt af spørgsmålet om hvad der gør os mennesker til… ja, mennesker.
Hun har taget tantriske kurser i udlandet og fortsætter med at udforske og dykke dybere ned i dette oplevelsesbaserede felt af passion og energiarbejde.
Musikken er også en stor del af Synnes liv som aktiv musiker og sanger. Hun henter ofte trommen frem og synger energierne frem under ceremonier.
Synnes talent er, gennem både spidsfindig humor og dyb alvor, at ramme lige præcis der hvor du har brug for at se på dig selv, så du kan få et liv fuld af kærlighed, glæde og saftig urkraft.
Synne holder rummet, sammen med Bjarne på alle almindelige retreater.
Ligeledes er det Synne du møder, hvis du melder dig til kvinderetreaten.
Synne modtager egenterapi og supervision via CEINTRA – Center for integrativ traumebehandling.
Læs mere om Synne på: synnejustesen.dk