Mellem Psyke og Ånd
En ceremoniel rejse gennem transpersonlig psykologi og shamanistisk visdom
Nogle møder giver mening, længe før de bliver planlagt.
I mere end ti år har Healingrejser og The Magic Garden hver især holdt ceremonielle rum med den samme længsel som drivkraft: at skabe steder, hvor mennesker kan møde sig selv, hinanden og naturen med større ærlighed, nærvær og dybde.
Vi har gjort det hver for sig.
Nu gør vi det sammen for første gang.
Dette retreat er et møde mellem to huse, to fællesskaber og to forskellige tilgange, som udspringer af den samme grundlæggende respekt for menneskets iboende evne til heling.
Healingrejser bringer mange års erfaring med ceremonielt arbejde, traumeforståelse, kropsorienteret terapi og integration.
The Magic Garden bringer en dyb forankring i transpersonlig psykologi, mytologi, symbolarbejde, kroppens iboende helende intelligens, musik, kreativitet og den levende forbindelse mellem krop, psyke og ånd.
Ingen af delene står alene.
Sammen skaber de et rum, hvor det oplevede ikke blot kan mærkes, men også forstås, gives form og integreres.
Program
Onsdag d. 7. oktober
Vi lander sammen.
Vi åbner cirklen, møder hinanden og os selv gennem sharing og en kropslig Mind2Body-session.
Torsdag d. 8. oktober
Ceremoni.
Fredag d. 9. oktober
Vi samler trådene fra ceremonien.
Jacob inviterer derefter ind i Stanislav Grofs univers med et oplæg om det udvidede kort over psyken og bevidstheden, arketyper og symboler samt forbindelsen mellem dybdepsykologi, transpersonlige erfaringer og verdens spirituelle traditioner.
Derefter fortsætter vi ind i et kunstterapeutisk og kreativt rum, hvor ceremoniens oplevelser kan få form og forankres gennem den skabende proces.
Lørdag d. 10. oktober
Ceremoni.
Søndag d. 11. oktober
Integration og hjemrejse.
Dette retreat er skabt til dig, som både længes efter den dybe indre erfaring og efter et sprog, billeder og et fællesskab, der kan hjælpe oplevelsen med at slå rødder i dit liv.
Vi tror ikke, at krop, psyke og ånd er adskilte.
Vi tror, de længes efter at blive genforenet.
