Forberedelse til retræte

Tak, fordi du har sagt ja.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en begyndelse i dit indre.

Her finder du information, som hjælper dig med at lande godt – både i kroppen og i processen. Forberedelsen er en vigtig del af arbejdet. Den begynder allerede nu.

Indre forberedelse

Det vigtigste, du kan gøre, er at begynde at skabe lidt mere ro omkring dig – og indeni dig. Måske betyder det færre aftaler i dagene op til et retræte. Måske betyder det, at du begynder at skrive dagbog, trække vejret dybere, eller bare lægge mærke til, hvad der bevæger sig i dig.

Vi anbefaler også, at du minimerer skærmtid, nyheder og andre overstimuli i dagene op til, da det støtter nervesystemets forberedelse.

Der er ingen rigtig måde at forberede sig på. Men der er én vigtig ting: Vær ærlig. Overfor dig selv. Overfor det, der kommer.

“Det starter, så snart du siger ja. Mærk det.”

Praktiske rammer

Ankomst og afrejse

Du får en separat mail med præcist tidspunkt og adresse for det retræte, du skal deltage i. Typisk ankommer du torsdag formiddag, og slutter søndag eftermiddag. Enkelte retræter starter allerede onsdag eftermiddag. Men de præcise detaljer vil stå i den mail, du modtager.

Overnatning

Lykkebo: Fælles sovesal eller eget telt.
CEMaH: To-personers hytter, sovesal eller eget telt.

Mad

Der serveres tre daglige måltider – økologisk og vegetarisk. Du har altid adgang til frugt, te og vand, men i forbindelse med ceremonierne kan mad og drikke være fjernet. 

Pakkeliste

  • Sengetøj og et almindeligt lagen (eller sovepose, hvis du sover i telt).
  • Behageligt tøj, hvor du selv kan justere varmen (lag-på-lag), da temperaturen og din egen fornemmelse af varme kan svinge under retræten.
  • Toiletsager.
  • Vandflaske.
  • Lommelygte.
  • Notesbog og kuglepen.
  • En personlig genstand, der betyder eller symboliserer noget vigtigt for dig.

Vigtigt

  • Det er et krav, at du ikke indtager alkohol eller euforiserende stoffer i ugen op til retræten.
  • Hvis du er i medicinsk behandling, skal vi kende til det – husk at udfylde helbredsskemaet
  • Sov godt, spis let og drik rigeligt med vand dagene op til.
  • Kom så udhvilet og åben som muligt. Det gør en forskel.

Har du spørgsmål? Find svar i vores FAQ eller tag kontakt til os.

“Du skal ikke gøre det perfekt. Du skal bare være villig til at møde det, der er.”

Translate »