Forberedelse
Det er nødvendigt med en god forberedelse når man ønsker at arbejde i den transpersonelle psykoterapi. Det væres sig uanset om det er en te ceremoni, en åndedrætsceremoni, en trommerejse eller meditation, så er foreberedelse det, der er med til at sikre at dit resultat af den transpersonelle psykoterapi er så givende som muligt.
Bemærk igen at ceremonier/workshops afholdes i terapeutisk setting og skal ikke forveksles med klinisk/medicinsk behandling. Der gives ingen behandlingsgaranti.
Den indre verden
Når vi ønsker at træde ind i det transpersonelle felt, uanset hvilken metode vi ønsker at anvende til at gøre dette er det vigtigt at kunne fokusere på den indre verden, da det er her vi kan (gen)finde vores essens. At fokusere på den indre verden er ikke det samme som at kontrollere den som nogle meditationspraksiser arbejder med. Fokus betyder at observere.
Nedenfor giver jeg nogle anbefalinger til god forberedelse.
Klargøring af kroppen
Vi skal have klargjort vores fire energi kroppe (fysisk, følelse, tanke og spirituel), før vi kan starte vores Rejse. Lad os starte med vores mest jordnære krop, den fysiske. Hvis vores krop er ren, vil den ræsonnere til de øvrige finere kroppe. På denne måde kan vi raffinere vores bevidsthed. Jeg anbefaler, at du begynder at spise let i minimum en uge, før du starter. Jeg er ikke en helsefreak, men jeg har opdaget at den måde, vi spiser på i Vesten, langt fra er sund. På et rent fysisk niveau kan du se, at vi spiser for meget fedt, for meget sukker, for meget raffineret mad osv. En af de positive side effekter af at genopdage din sjæl er, at du ret automatisk begynder at lære, hvad der er godt for dig på et fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og spirituelt plan. Du ønsker at være sund, fordi du føler lysten til livet indefra, i stedet for at det bliver pålagt udefra. Hvis du spiser lettere, vil dit hærdede skjold blive blødere og du vil blive mere sensitiv. Dette er måden, du renser dig selv på et fysisk plan og forbereder din krop til at blive det tempel, der skal modtage det Guddommelige i dig selv. I andre lande ofrer troende til deres Gud. Vi laver ofringer ved at rense vores tempel, vores krop og gøre dem hellige. Det er ikke kaldet ”sjælens tempel” for ingenting. Hvis vi i det mindste faster på dagen for vores Rejse, har vores krop meget mindre skidt at rense ud. På denne måde kan vi udnytte vores Rejse mere effektivt og få færre bivirkninger såsom kvalme og svimmelhed.
Drik vand og kom ud i naturen
Alle bør også drikke mindst 1½ – 3 liter vand hver dag. Vand er et af de mest vitale stoffer, uden hvilket liv på jorden ikke var mulig. Du har sikkert læst et eller andet sted, at din krop er lavet af 70% vand og at vand spiller en meget vigtig rolle i udrensningen af giftstoffer i vore kroppe. Så for yderligere at hjælpe dig i dine forberedelser, så hjælp din krop ved at give den en overflod af vand. Du skal dog passe på din saltbalance og sikre dig at du hver dag får en smule salt. Dette gøres nemt ved i diæt perioden at indtage en brusetablet elektrolytter så denne balance altid er i orden.
Du bør også forberede dig ved at få noget frisk luft hver dag i din ugelange forberedelse. Gå en tur i naturen, i en park, i en skov eller på stranden. Vores åndedræt er liv, og det er en bro imellem vores fysiske krop og de mere raffinerede energi kroppe. Træk vejret dybt og bevidst fra din mave og dit bryst. Træk vejret langsomt. Når du har taget en indånding, hold vejret i to til tre sekunder og ånd derefter luften meget langsomt ud. Du kan praktisere dette i en ”gå meditation” ved at trække vejret lige så hurtigt, som du går. For eksempel, ånd luft ind over ti skridt, hold det i tre skridt, og ånd ud over ti skridt. Langsomt, men sikkert kan du øge mængden af skridt og glide ind i en meget sund meditation.
10 gode råd til en rejse
1. Gå tidlig i seng i en uge og forsøg at få så meget hvile som muligt.
2. Undlad at sætte dit vækkeur. Prøv at vågne på det tidspunkt, du ønsker at vågne på via dit indre vækkeur. Det eneste du skal gøre er at fortælle dig selv, at du vil vågne på det besluttede tidspunkt. På denne måde kan du øge din livskvalitet væsentligt. Vidste du, at i visse kulturer er det forbudt at vække en shaman? Disse mennesker ved, at det er usundt at blive forstyrret i sin søvn. Når du vågner af dig selv, er du veludhvilet og har også lettere ved at huske dine drømme. Hvis du er nervøs for, at du ikke vågner i tide til at komme på arbejde, betyder dette, at du sandsynligvis ikke arbejder med noget, der inspirerer dig. Så er det tid for en Rejse.
3. Undlad at bruge dit ur i din forberedelsesuge. Vend dig til at være tidsløs.
4. Tag et varmt bad i mindst en halv time hver morgen og/eller aften under dine forberedelser.
5. Forsøg at bruge mindst en halv time hver dag på at være stille og fokusere på din indre verden. Forsøg at observere hvad der sker indvendigt. Hvis du bliver meget stille, kan du endda forsøge at observere dig selv observere (kapitel 41 – Tredje øje). Hvis du har problemer med at sidde stille så begynd at fokusere på dit åndedræt. Undlad at ændre dit åndedræt, bare følg det igennem næsen, halsen, lungerne og tilbage igen. På denne måde vil du automatisk vende dit fokus indad. Du behøver ikke kontrollere dine tanker eller sende dem væk eller at være overdrevet koncentreret. Byd hver tanke velkommen, betragt den og lad den gå.
6. Hvis du gerne vil have visioner, så sluk din radio og dit tv i en uge. Lad også aviser, magasiner og nyheder fra verdenen være, hvad det er. Lad din indre verden bringe dig nyheder i denne uge. I 1950’erne skrev Aldus Hucley i ”Heaven and Hell”, at vore sanser er overbelastede. Omfanget af information vi i dag modtager fortæller os en masse ting, men det dræber også vores tredje øje (Kapitel 41 – Tredje øje). Smukke visioner kan blive afsløret for os i den hellige dimension, og jeg mener ikke bare smukke farver og mønstre, som oftest rapporteres. Visioner er komplette afsløringer. For at få disse må dit tempel være rent og tomt.
7. Husk dine drømme. Dit ubevidste er allerede i bevægelse og giver dig beskeder i dine drømme. Tal med det, præcis som med det indre vækkeur, før du går i seng. Bed dig selv om at huske dine drømme. Beslut dig for, at du vil være i stand til at huske dem, når du vågner. Klargør papir og blyant ved din seng. Sådan, at når du vågner, kan du med det samme beskrive billederne og historien. Forsøg at fokusere på følelserne som drømmen forsøger at bære over fra det ubevidste. En brugbar metode er at identificere dig selv med alle karaktererne i din drøm og se dem som dele af dig selv, eller dit ubevidste selv. Hvilke beskeder bærer de?
8. Også selv om det ville være godt at gøre dette altid, anbefaler jeg dig at lave noget yoga, åndedræt og meditationsøvelser minimum på dagen for din Rejse.
9. Tag minimum 3000 mg C-vitamin hver dag i mindst en uge
10. Minimer indtaget af sukker, koffein, sort te, alkohol, nikotin, chokolade og andre stoffer. De vil alle forstyrre din oplevelse. Mange af disse stoffer begrænser vores finere perception. Hvis du gerne vil aktivere din finere spirituelle energi krop, skal du minimere indtaget af disse stoffer så meget som muligt. Hvis du allerede har fundet din inspiration, skulle dette ikke være en stor udfordring. Jeg har selv været afhængig af samtlige af disse stoffer, men har nu ingen brug for dem overhovedet. Tænk på det kun er i en uge. Derudover er du ikke nødt til at gøre noget af dette for at tage en hellig rejse. Vær ærlig overfor dig selv, når du besvarer spørgsmålet: Hvad er du villig til at gøre for at genopdage din sjæl? Måske er du ikke sikker på, hvad det er, du leder efter og derfor ikke så villig til at gøre hvad som helst. Men uanset hvad vil dit mindset og din intention fuldstændig bestemme forskellen mellem at være åben og lukket. Afhængigheder er en måde at undertrykke vore følelser. Hvis du vil på en Rejse, og du gør det for at hele, er det at lære at føle en meget vigtig del af processen. Jeg har ikke nogen mening om, hvorvidt afhængigheder er gode eller dårlige. Jeg ser kun på dem ud fra, hvordan de hindrer eller hjælper i vores healing proces. Ud fra den vinkel hjælper undertrykkelse af vore følelser nok ikke. Prøv at holde dig fra dine afhængigheder i blot en uge, og hvis det er for vanskeligt så i det mindste i en dag. Hvis du kan gøre det i en uge, eller blot i nogle få timer, vil du blive mere irritabel. Dette er et tegn på, at du er ved at åbne op. Bliv ikke bange, men favn følelsen. Vær rar ved dig selv. Du har givet dig selv muligheden for at nå ind til dybden af din egen sjæl. Du kan være stolt af hvert skridt, du tager imod dette mål, også selvom det ikke virker i første forsøg. Det er hjertets intention, der tæller.
Anbefalet diæt
Det er vigtigt, forud for at deltage i en Shamanistisk Te ceremoni, at du går på en tilpasset diæt, der er bliver fulgt i mindst tre dage. Følgende kunne være en metode:
En diæt bestående af dampet fisk/kylling, ris, fuldkorn, frisk frugt, friske grøntsager, sesam frø, mandler, brød, suppe, gulerods juice, salater med lette dressinger, løg, hvidløg og urter i et par uger op til og en 3 dages diæt med kun juice, urtete, vand og grøntsagssupper, evt. bagte grøntsager er en god forberedelse og hjælper dig til at åbne dig for den oplevelse, der venter dig.